Forfatterskolen på Ringe Bibliotek
04/09/2024
kl. 16.00 - 18.00
Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe

Spring ud som forfatter! Nu starter en ny sæson af forfatterskolen på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne med vores lokale forfatter Pernille Nederland.

Har du lyst til at prøve dine tekster af? Har du lyst til at blive inspireret til at skrive, og vil du have konstruktiv feedback? Så er du velkommen på Faaborg Midtfyn Bibliotekernes Forfatterskole.

Vi lægger vægt på at skabe et rum, hvor fantasien og skrivelysten frit kan folde sig ud. Det skal nemlig både være trygt og inspirerende at mødes der, hvor virkeligheden og fantasien tager hinanden i hånden.

Vi mødes hver onsdag fra kl. 16.00 til kl. 18.00 på Ringe Bibliotek. Hver gang får du en eller flere skriveøvelser - og tid til at skrive. Vi læser teksterne højt på skift, og alle får positiv feedback på deres tekster, ligesom du selv giver respons til de andres tekster.

Forfatterspirernes tekster bliver på skift offentliggjort på bibliotekets hjemmeside og bliver derfor læst af mange flere end dem, der er på holdet.

Underviser er Pernille Nederland, som har undervist i kreativ skrivning i 20 år. Hun har en række børne- og ungdomsbøger bag sig, bl.a. 'Den som flasken peger på' (2022), og børnebogen 'Brysterne er det sted på kroppen, hvor følelserne buler ud' (2020), begge udgivet på Gyldendal, og er også forfatter til bogen 'Ord under neglene', som er en inspirationsbog for skrivenørder,

Forfatterskolen er for dig, der bare elsker at skrive, og for dig, som vil have et springbræt til at arbejde professionelt med ord og skriv.
Alle, der kan skrive en god historie, er velkomne. Her er det ligegyldigt, hvordan du staver, bare du brænder for teksten.

Som udgangspunkt skal du medbringe egen computer, men hvis det er helt umuligt, kan du skrive i hånden, og renskrive og sende din tekst til Pernille fra din computer derhjemme.

Pris: 300 kr. for et halvår.
Tilmeld dig på: www.fmbib.dk under "Det sker"

Vi glæder os til at møde dig og høre dine historier!

Indsend arrangement