Min ven vil dø!
25/09/2024
19.00-21.00
Ringe Bibliotek

Debatten om aktiv dødshjælp er måske større, end den nogensinde før har været.


Holdninger og følelser blandt folk er markant forskellige, og det er for mange svært at komme til enighed i diskussionen om emnet. Freja ønsker at sætte fokus på debattens mange komplekse nuancer og facetter. Hun har skrevet bogen “Min ven vil dø” om Preben Nielsen, som i 2019 kom ud for så slem en ulykke, at han blev lam fra halsen og ned. I den dybeste afmagt beslutter han, at han vil dø – og Freja er der for ham i året op til hans død. Det er en dybt personlig fortælling om aktiv dødshjælp, mangel på tilstrækkelig livshjælp, selvbestemmelse og dét at være pårørende. I tiden, hvor hun brugte meget tid sammen med sin ven, tog hun og Preben også initiativ til DR-dokumentaren “På tirsdag skal jeg dø”, hvor Anders Lund Madsen følger Preben i den sidste tid.


Billetter via hjemmesiden: wwwmidtfyns.husflid.dk

Indsend arrangement