Springvandet ved kirken

I er ved den gamle indfaldsvej til Ringe, det er her byen begyndte i gamle dage. En by, der er drevet af mange fællesskaber og foreninger – og en af dem er Ringe Handelsstandsforening, som hvert år uddeler ca. 1.500 chokoladekalendere til byens børn efter juletræstændingen på Kirkepladsen. Det er også Ringe Handelsstandsforening, der står for og betaler juleudsmykningen og Halloween udsmykningen i byen. Ringe Handelsstandsforening driver desuden byens gavekort, der alene i 2024 udstedte gavekort for ca. 700.000,- kr., hvilket svarer til ca. 6 nye gavekort om dagen.


Ringe Handelsstandsforening er baseret på frivillige kræfter og tæller ca. 60 medlemmer, der enten driver virksomhed i bymidten eller i udkanten af Ringe.