Det direkte lys, farverne og de hyppige skift skaber opmærksomhed, fanger kundernes interesse og vækker deres nysgerrighed.
Vi tilbyder en række muligheder, og har en løsning så du kan få dit budskab ud til tiden, uden at skulle spekulere på tekniske detaljer.
Vores leverandør ViewNet kan fremstille et spot, baseret på dit eget grafiske materiale, tilpasse og sætte dit spot på skærmen, samt skifte og opdatere dit spot efter aftale.
Har du et færdigt spot, bliver det kontrolleret at det er egnet til skærmen og herefter sat på. Dette kan også bliver skiftet og opdaterer efter aftale.
Begge løsninger er til fast pris. Vil du bruge det samme spot, en skabelon, med forskellig tekst fra gang til gang, har vi også en løsning på det.
Du indsender billedmateriale, logo og tekst samt oplysning om skrifttype.
Ud fra det tilsendte materiale, og en aftale om hvordan spottet skal se ud, fremstiller vi dit spot. Efter korrektur sætter vi det på skærmen til den aftalte tid, og udskifter som ønsket.
Kunden ser dit spot på afstand og i relativt kort tid. Derfor er det vigtigt, at begrænse mængden af information, og antallet af elementer på skærmen. Vi hjælper dig med at finde det rette udtryk.
For den bedste billedkvalitet og det mindste strømforbrug, anbefaler vi en farvet baggrund med lys tekst. Større flader med graduerede farver er glimrende, mens ensfarvede flader egner sig mindre godt. Kontrastrige billeder med et enkelt indhold er som skabt til mediet.
Vi anbefaler 864x576 pixels i jpeg eller png format for bedste kvalitet.
Et statisk spot svarer til en trykt plakat, men er tilpasset skærmen, så billede og tekst præsenterer sig på den bedste måde, og med det mindst mulige energiforbrug.
Et animeret spot har et eller flere elementer i bevægelse, Med det kan du fange borgerens opmærksomhed på en ny og spændende måde. Animationen skaber liv på skærmen og giver dit spot mere blikfang.
Kunden får den første information på lang afstand, og derefter detaljerne i takt med at afstanden mindskes. Et spot med et godt blikfang, derefter fokus på budskabet, og så stedet, vil give den bedste effekt.
Lange tekster og mange informationer er ikke godt. Skær ned til kernen, så kunderne husker det vigtigste.
Med et rabatkort, betaler du forud for et antal klip, altså et antal gange du kan få sat et færdigt spot på skærmen. På din ordrebekræftelse, kan du altid se hvor mange klip du har brugt, og hvor mange du har tilbage. Kortet skal bruges indenfor 1 år. Du kan planlægge hvor ofte du skifter spot, og vælge den løsning der giver dig den bedste pris.
Priser
Fremstilling af spot, med en korrektur, inklusiv håndtering. Du stiller baggrund, logo og tekst til rådighed.
Statisk spot, basispris | 900 kr. |
---|---|
Animeret spot | 1.400 kr. |
Ændring af tekst på spot ved fast design | 600 kr. |
Håndtering af spot. Vi sætter dit spot på skærmen og tager det ned igen efter aftale.
1 stk. spot | 475 kr. |
---|
Rabatkort til håndtering. Pris når du leverer et færdigt spot. Vi kontrollerer format og indhold, sætter det på skærmen og tager det ned igen efter aftale.
Rabatkort med 10 klip á kr. 300,- | 3.000 kr. |
---|---|
Rabatkort med 15 klip á kr. 250,- | 3.750 kr. |
Rabatkort med 30 klip á kr. 150,- | 4.500 kr. |
Betaling for skærmtid
1 uge | 300 kr. |
---|---|
1 måned | 1.000 kr. |
3 måneder | 2.500 kr. |
Det er i bund og grund vanskeligt at forestille sig en velfungerende by uden lokale butikker. Butikkerne trækker folk til i hverdagen, mens der ligger en tryghed i at vide, at de daglige behov dækkes med en kort tur om hjørnet. Vi værdsætter butiksassistentens velkendte ansigt og føler en samhørighed, når vi slentrer hen ad gaden en sommerdag med liv i byen.